Folketingskandidat Mogens Dall

30. september 2018

Mogens Dall

Folketingskandidat
E-mail: mogensdall@gmail.com
Telefon: 40 11 83 61

Web: mogensdall.dk

Kredsbestyrelsen

Folketingsvalget står for døren, og din stemme bliver afgørende.

Venstres lokale folketingskandidat er Mogens Dall. Han er garant for, at kæmpe for synspunkter fra Sønderjylland på Christiansborg.

Mogens vil arbejde for, at sikre udvikling, vækst og det gode liv i vores område. Vi skal fastholde og udvikle flere uddannelser i landsdelen til gavn for de unge og for os alle.

Erhvervsudviklingen skal styrkes. Vi har i dag en god blanding af små, mellemstore og store virksomheder i Sønderjylland, som er skabt af ildsjæle og iværksættere.

Vi skal sikre større tilgængelighed til landsdelen. For dig som borger og for virksomheder med udbygning af infrastruktur, for eksempel med motorvej fra Tønder til Esbjerg-motorvejen.

Turismen rummer stort potentiale for Sønderjylland. Der er brug for flere overnatningsmuligheder for eksempel sommerhusområder, som kan skabe mulighed for yderligere vækst for vores landsdel.

Mogens Dall er selvstændig. Folketinget trænger til flere selvstændige for at sikre sund fornuft og jordnær politik. 108 af Folketingets medlemmer er akademikere, mens der kun er få selvstændige. Der er mangel på mennesker fra det virkelige liv. 

Det er meget vigtigt for Sønderjylland at have et lokalt medlem af Folketinget. Som kan tage lokale sager op, lytte til sønderjyderne også mellem valgene og som ikke murer sig inde i en lejlighed i København, men kommer ud blandt lokale borgere.

Stem lokalt.

Stem på Mogens Dall for at sikre Sønderjylland en stærk stemme i Folketinget.