Lokaludvikling – med fokus på dig

Vi skal styrke det lokale demokrati – fordi deres arrangement gør en forskel.

Jeg bakker op om Venstres valgprogram, men for den lokale udvikling er der nogle mærkesager jeg vil kæmpe særlig for.


Støtte til vores lokalråd – med fokus på stedbundne kvaliteter

Aabenraa Kommune er geografisk stor og har mange mindre lokalsamfund. I de seneste år at der etableret lokalråd og udviklingsråd flere steder. Jeg har oplevet gejst og fokus på fællesskab, når der fortælles om de projekter, der lokalt er gennemført.  Projekter som har fokus på byforskønnelse, fællesarealer, forenings- og erhvervslivet eller bosætning. Nogle projekter tager udgangspunkt i udviklingsplaner for de enkelte byer.

Den lokale udvikling skal forsætte og gerne hurtigere - jeg vil gøre en særlig indsats for at påvirke fremdriften og ressourcerne hertil, fx ved fondsansøgninger.


Helhedsplanen for Fladhøj ved Rødekro skal blive til virkelighed – med fokus på fællesskabet

Idegrundlaget for Helhedsplanen for Fladhøj området er skabt i det unikke fællesskab, der er i Rødekro mellem foreningerne, skolen, børnehuset, udviklingsrådet m.fl.  Planen rummer oplæg til nye fleksible haller, bespisningsområde, opholdsarealer og et skønt udeområde for boldspil, cykling, teater mm.

Rødekro har et stærkt foreningsliv og en gennemført udbygning af området på Fladhøj vil skabe en stærk base. Planen kan blive fuldendt med en svømmehal.  Jeg vil arbejde for begge dele.