Valgmøde om børne- og familielivet i Aabenraa Kommune

5

nov.

Start: 05/11/2025 18:30 Slut: 05/11/2025 21:00

Sted: Folkehjem

Adresse: Haderslevvej 7, 6200 Aabenraa

Foreningen De Danske Børneinstitutioner (FDDB) afholder som optakt til kommunalvalget et debatarrangement. Debatten sætter fokus på børne- og familielivet i kommunen, og foreningen har udvalgt tre temaer, som man vil dykke ned i og gerne vil høre partiernes holdninger til. Forud for debatten har foreningen lavet en spørgeskemaundersøgelse af hvad børnefamilier i kommunen er optagede af i forhold til deres dagtilbud, kommune og lokalområde.   De tre emner handler om:  • Der er faldende børnetal – hvordan vender vi kurven? Hvad kendetegner en god kommune for børnefamilier? • Der er vedtaget en Børne-, Unge og Familiepolitik i maj 2025. Hvad lægger partierne særligt vægt på og vil arbejde for? • De lokale fællesskaber har stor betydning for børn og børnefamilier. Hvad vil partierne gøre for at understøtte at børn vokser op i et trygt lokalmiljø og hvilken rolle spiller dagtilbuddene heri? Til debatten er inviteret én paneldeltager fra hvert af de partier der stiller op til byrådet. Til debatarrangementet er inviteret alle med interesse i børne- og familieområdet i kommunen.