Borgmester i Aabenraa
Mod på meget mere
Jeg er optaget af, at der skal være styr på kommunens økonomi samtidig med at Aabenraa Kommune skal udvikle sig. Når der er styr på økonomien, så kan vi påtage os ansvaret for at skabe et godt liv og en god hverdag for mange borgere. Det er vigtigt, at de borgere, der har behov for hjælp, kan få hjælp. Det er også vigtigt, at vi kan skabe gode rammer for et trygt familieliv og at kommunen er et godt sted at bo, arbejde og uddanne sig i. Og endelig er det vigtigt, at virksomhederne kan udvikle sig og skabe vækst og arbejdspladser i kommunen.
Vi er lykkedes med mange gode resultater i Aabenraa hen over de sidste otte år, og vi ligger, sammenlignet med landets øvrige kommuner, i den gode ende på de vigtigste velfærdsområder. Det betyder for mig, at jeg hver dag glæder mig til at tage på arbejde og være borgmester for hele Aabenraa Kommune. Vil du vide mere om mig og mine mærkesager er du velkommen på https://thomasandresen.dk/om-mig/